23948sdkhjf

Ny direktør og partner i Joe & The Juice

Juice-kæden Joe & The Juice siger pr. 1. november velkommen til en ny direktør, som samtidig bliver partner i firmaet.
Det er Munthe plus Simonsens direktør gennem syv år Henrik Fjordbak, som skifter modebranchen ud med fødevareindustrien. Det skriver Berlingske Business.

- Baggrunden for mit skifte er udelukkende funderet i den konkrete mulighed, jeg har fået hos Joe & The Juice. Virksomheden har i høj grad bevist, at konceptet holder, og den står foran en meget kraftig international ekspansion. Jeg kunne ikke modstå fristelsen i at være med til at gøre et dansk koncept globalt, siger Henrik Fjordbak til Berlingske.

Ud over at sætte sig i direktørstolen har han også skudt penge ind i virksomheden og bliver dermed også partner.

- Det er vigtigt for mig at have ejerskab af de virksomheder, jeg arbejder for. Det viser commitment over for de øvrige ejere, og det er desuden langt sjovere at investere sine midler i virksomheder, du selv har indflydelse på, kommenterer Henrik Fjordbak i avisen.

Han ejer stadig 50 procent af Munthe plus Simonsen, hvor han har været direktør de sidste syv år. Designer Naja Munthe ejer den anden halvdel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096